Hver måned, når menuen skiftes, dekorerer vores faste illustrator, Lisa, restaurantens store menutavle med de aktuelle råvarer, mens retterne fra menuen serveres for første gang.

De aftener, hvor menuen skifter, og Lisa tegner vores tavle, er blevet ret specielle for os. Det er fascinerende at se hende fremtrylle råvarerne med streger af kalk på en ellers sort, blank tavle.

Hun kommer igen tirsdag den 5. marts og hvis du gerne vil ned og se hende i aktion, kan det være en god idé allerede at booke bord nu. Der er begrænsede pladser på disse aftener, fordi Lisa skal have plads til at tegne.