Løg

Voksne mænd kan også græde – især når der skæres løg.
Og som det ligger der med sin tørre og papirsagtige skal, ser den ikke ud af meget, men løget er måske en af de vigtigste ingredienser for os på RADIO, fordi de kan bruges på så utrolig mange måder og generelt daner base for mange elementer i vores køkken. Som rå er den skarp og sprød, mens den tilberedt er blød og sød.

I Danmark har løg sæson fra juni til september, men hvis man opbevarer løg tørt og koldt, kan de holde sig op til et år.

På RADIO er det ikke kun selve løget, vi bruger. Vi vil gerne bruge hele planten ligesom et forårsløg. Her er det vigtigt, at man høster planten, før selve løget rigtig er dannet. Det synes vi, er rigtig lækkert, fordi den friske smag er en god kontrast til mere fede retter.