Kastanjer

I Danmark er der ikke så mange, der spiser kastanje, hvilket vi på RADIO synes er en skam, fordi kastanjen er et rigtig godt element i køkkenet. Det er selvfølgelig vigtigt, at man bruger spise kastanjer og ikke hestekastanjerne, som gror hjemme i haverne. De spiselige kastanjer har en sød smag og dufter meget nøddet. De har sæson fra oktober til december, hvilket er helt perfekt, da de går rigtig godt med vildt, kål og andre kraftige ingredienser.

Når man bager eller koger kastanjer, er det vigtigt man lige skærer et hul eller kryds i kastanjen, for ellers risikerer man at have indvendige buler i sin ovn under tilberedning. De popper nemlig op som majskorn.