Dining Week & Nytårskur
Så fik vi endelig taget hul på et funklende nyt år. Vi håber, at I kom glade og mætte ind i det. Vi har fået ladet batterierne op, og nu glæder vi os til snart at vende tilbage til komfuret på RADIO, hvor vi sætter gang i det nye år med en herlig januar-menu fra den 9. januar. Læs mere om RADIOs ’nytårskur’ længere nede i nyhedsbrevet.
Årets Dining Week-billetter sættes til salg snart
Først vil vi lige fortælle, at vi også har brugt hviletiden på at frembringe en lækker menu til Dining Week, som traditionen tro skydes af sted i vinterferien fra den 9.-18. februar. Vi er én af de udvalgte restauranter, som har 10 fantastiske serveringer på programmet til en vintervenlig pris af 525 kr.
Billetterne sættes til salg den 5. januar kl. 12.00 og købes via Dining Weeks hjemmeside. De bedste tider forsvinder hurtigt, så vi tilråder hurtig bestilling, hvis du vil sikre dig et bord. Vi glæder os til fuldt hus og masser af liv i restauranten.
Menu til Dining Week
Krustade – rogn – agurk
Det bedste fra kyllingen – sylt – surdej
Ris – reje – tang
Torsk – karamelliserede løg – kartoffel
Hengemte bær – brød – sovs
Østershatte – Kaffe-ponzu – vadouvan
Grillet and – solbær – miso
Arme riddere – sort kardemomme – æble
Mælkesnitte
Madeleine – yuzu – grillet citron
Nytårskuren på RADIO
Kom forbi RADIO, hvor vi fordriver kedelige januar med en masse sjov på menuen. I januar skal vi lege, og vi starter med pocheret østers på en skyrmousse tilsmagt med peberrod, tallerkensmækker og dildolie. Vi har kastanjer, som vi serverer med en beurre blanc med birketræ, og vi har fermenterede gulerødder med salvie og syndig creme på confiterede æggeblommer og svensk whisky. Og glæd dig ikke mindst til at smage vores japanske æggebudding – chawanmushi – som vi serverer med ristet baconolie, sherrysauce og caviar. Og vores farserede torsk med saltbagt glaskål og en glaze på grillede svampe, bacon og koji. En sand umamibombe, inden du skal fordybe dig i vores luksuriøse dessert med mascarponemousse, karljohanolie og sort trøffel-is.
Det bliver helt sikkert ikke kedeligt. Se hele menuen nedenfor og book dit bord her. Vi glæder os til at se jer til nytårskur i januar.
Januar på RADIO
Pocheret østers – rosenkål – peberrod
Surdej – friskost – bær
Kastanjer – wasabi – valnød
Fermentede gulerødder – whiskey – vadouvan
Chawanmushi – gule ærter – caviar
Torsk – skorzonerrod – røget musling
Mascarpone – miso – sort trøffel-is
Syv retter: 695 kr.
Fem retter: 485 kr.
Tre retter: 395 kr.
HELE PAKKEN: Aperitif - 7 retter - 7 glas - kaffe & sødt: 1695 kr.
Hele pakken med opgraderet vinmenu: 1995 kr.