FEMALE TAKEOVER
Det er blevet tid til at sætte fokus på kvinderne i vores branche, og det gør vi med denne første udgave af Female Takeover, som bliver præcis dét, det altid var tænkt som: en fejring.
En aften hvor to exceptionelle kvinder overtager køkkenet og inviterer jer med til bords gennem smagene, rytmerne og særligt for denne aften: historier fra Sydamerika.

En aften hvor to exceptionelle kvinder overtager køkkenet og inviterer jer med til bords gennem smagene, rytmerne og særligt for denne aften: historier fra Sydamerika.
For én aften forvandles RADIO til et levende møde mellem Venezuela og Bolivia, når Vanessa Barradas og Kamilla Seidler sammen skaber en eksplosiv menu med rødder i deres fælles kærlighed til det sydamerikanske køkken.


Kamilla Seidler er en internationalt anerkendt kok, tidligere køkkenchef på Gustu i Bolivia og en markant figur i arbejdet med gastronomi som social løftestang. Med sin erfaring fra Latinamerika har hun et unikt blik på, hvordan mad kan skabe muligheder på tværs af kulturer og samfund.


Vanessa Barradas er køkkenchef på RADIO og en afgørende del af den rejse, der for præcis ét år siden sikrede restauranten sin Michelin Bib Gourmand. Hun er oprindeligt fra Venezuela, og repræsenterer bl.a. den internationale arbejdskraft, som i dag er en uundværlig del af den københavnske restaurantscene.
Sammen inviterer de til en aften fyldt med generøsitet, varme, musik og mad lavet med stolthed, temperament og dybe sydamerikanske rødder.
Det bliver intimt, festligt og smagfuldt. Og så er det første kapitel i Female Takeover – et tilbagevendende koncept, der hylder kvinder, stemmer og talenter, som er med til at forme fremtidens gastronomi.
PROGRAM
Kl. 18:00: Velkomstdrinks & snacks
Kl. 18:30: Seating og middag serveres
Undervejs fortæller Kamilla og Vanessa om menuen, deres baggrunde og kærligheden til det sydamerikanske køkken
Kl. 21:00: Tak for i aften
Dato: Tirsdag 9. juni
Tidspunkt: Kl. 18.00-21.00
Lokation: Restaurant RADIO, Julius Thomsens Gade 12, 1632 København
Antal pladser: Begrænset antal pladser (40 pladser)
Pris: 745 kr. for velkomstdrinks, snacks og 6 retter (øvrige drikkevarer bestilles for sig)

MENU
Snacks
Buñuelos de yuca con queso y panela
“Æbleskiver” på maniokrod med ost og uraffineret sukkerrørssirup
Papitas en salsa huancaína sauce
Nye kartofler med peruansk pebersauce
Empanada con queso ahumado, maís y jamón
Empanada med røget ost, majs & skinke
Empanada con hongos
Empanada med svampe
Starter
Ceviche con ají amarillo
Peruansk ceviche med gul chilipeber
Mellemret
Tostada con frijoles refritos, crema de aguacate y queso fresco
Sprød tortilla med “re-fried” sorte bønner, avocadocreme & friskost
Hovedret
Arepa med pollo y limón verde
Majs pita med plukket kylling og lime
Ost
Tequeños con chankaka picante
Indbagt ost med krydret rørsukker
Dessert
Plátano en ron
Bananer flamberet i rom
Petit four
Alfajor
Argentisk nationalsmåkage med dulce de leche

